Mordet ved Tjernobyl

kr. 299,00

1986. Skuespillerinden Julianna og officeren Leonid lever i atombyen Prypjat tæt ved Tjernobyl i det nordlige Ukraine. De har alt, hvad gode sovjetborgere kan drømme om. En toværelses lejlighed, en Lada, telefon, eget køleskab og butikker med fyldte kølediske.

Kommissær Koso arbejder for KGB. Koso har i 15 år jaget en bestialsk morder kendt under navnet Kannibalen. En svær opgave i et system, der ikke anerkender begrebet seriemorder, og hvor staten aldrig tager fejl.

Da Tjernobyl-atomkraftværket eksploderer, bliver Kannibalen afbrudt i sit mordritual. Koso flyver til Prypjat og udnytter til fulde, at staten har afspærret området og omringet Kannibalen, og han har ingen skrupler ved at udnytte den stigende desperation til at opnå sine egne mål.

I 2016 er Ukraine et selvstændigt land og i krig med Sovjetunionens gamle magtcentral Rusland. Da der bliver begået et mord med Kannibalens bestialske modus, må de gamle venner og fjenders veje igen krydses.

I Mordet ved Tjernobyl fletter begivenheder fra Sovjetunionens velmagtsdage og forfaldsperiode sig sammen med Ukraines nyere historie, når Leonid, Koso og Kannibalen forsøger at rense ud i fortidens spøgelser.

,

Mordet ved Tjernobyl
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 140 x 220 mm
ISBN 978-87-94327-30-5
468 sider / 299 kr.

Redaktion: Jonas Knudsen
Omslagsfoto: Timm Suess

Udk. 21. september 2022

Mordet ved Tjernobyl kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Mordet ved Tjernobyl kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Meget spændende og medrivende bog med masser af overraskelser
– Marcus
Rigtig spændende, og aktuel krimi. Man bliver rykket rundt i tid, og får på den måde en meget sammenhængene historie med drama, historisk indblik, samt psykologiske forviklinger. Svær at lægge fra sig
– Erik Biegel

Claus Mørkbak Højrup

Om forfatteren


Claus Mørkbak Højrup, f. 1972, er ­officer af reserven ved feltartilleriet i den danske hær, underviser og forsker på Aalborg Universitet og byrådsmedlem i Hjørring Kommune. Han debuterede i 2014 med Mordet ved Dybbøl Banke og fulgte i 2022 op med Mordet ved Tjernobyl.

Anmelderne skriver ...

Hårrejsende uhyggelig og højaktuel. Læs for alt i verden den bog, skal min korte opfordring lyde (...) En tankevækkende og øjenåbnende blanding af alt det bedste fra så forskellige forfattere som Leif Davidsen og Jo Nesbø.

– NordsøPosten
Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.