
Beskrivelse
af Mikael Rømer
En matros, en erhvervsjournalist, en forlægger og en kontorchef i et ministerium bliver hver især brikker i opklaringen af årtiers skandale om international våbenhandel. En sen eftermiddag får journalisten Eric Larsen en henvendelse fra en anonym kilde i Bruxelles, der har indgående kendskab til den danske stats indkøb af nye kampfly til milliarder. Sagen får fatale konsekvenser for flere af de involverede og ender i hænderne på Eric Larsens forudsætningsløse gymnasieven, en matros, der er gået i land og har taget navnet Tom Rusland.
ISBN 9788793758186
Udgivelse: 28/11/2018
1. udgave, 2. oplag
Pris: 269,95
Sidetal: 260
Redaktion: Julie Hægstad og Marie Lerche
Omslag og sats: Rolf Skov Madsen
Mikael Rømer, f. 1974, har studeret kemi, økonomi og filosofi ved Københavns Universitet og har i ti år arbejdet som journalist på Christiansborg.
»I Kairo ringede Erics telefon konstant. Alle mulige mærkelige mennesker fra USA og Bruxelles ville have fat i ham. Dansk politi ringede også, og ansatte fra flere forskellige ministerier. Og de vidste som regel lige så meget om hans arbejde, som han selv gjorde. Jeg har alt Erics materiale nu. Jeg har lovet mig selv at sørge for, at nogen udgiver det. Jeg aner ikke hvordan, men det har jeg besluttet. Men mest af alt vil jeg bare gerne af med det, så det kommer ud af mine hænder.«
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Anmeldelser
Om forfatteren
Mikael Rømer, født 1974, har studeret kemi, økonomi og filosofi ved Københavns Universitet. Han har arbejdet ti år som Christiansborgjournalist ved Ekstra Bladet og DR og siden som pressekonsulent i Skatteministeriet. Han debuterede i 2018 med romanen Tom Ruslands manuskript.