Er der d i forvandle?
Roman af Peter Faber
Hun havde succes i tv-serien TAXA, men ikke i livet. Han var uelsket af sine forældre, og de eneste venner, han havde, var de græske guder.
Nu er den farverige, men desillusionerede skuespiller Molly Morell og den svært tilgængelige afdelingschef Poul Erik Godtfredsen på vej ind i den tredje alder. De bor i hver sin ende af landet, da de ved en tilfældighed begynder at spille Wordfeud med hinanden på nettet. Et afbræk i en ellers forudsigelig og kedelig hvedag. De chatter og åbner sig for hinanden, men har de inderst inde mod på at bryde med deres tro følgesvend, ensomheden? Den, de har lært at leve med i mangel af noget bedre.
ER DER D I FORVANDLE handler om to skæbner og ét spil. Og om at give livet chancen igen, selvom det har budt på skuffelse efter skuffelse.
E-bøger, RomanerMolly holder sig til planen. Hun åbner ballet med at spørge ind til ham. Hun vil samle alle de informationer, hun kan, og stykke dem sammen, så der måske tegner sig et billede af, hvem Paris egentlig er, men hun bliver voldsomt overrasket, da svaret kommer.
Jeg har fundet min døde søster.
Det kræver uddybende spørgsmål, og chatten er nærmest rødglødende. Af pligt danner de ord, som de sender til hinanden, men dybest set er spillet fuldstændigt uinteressant. Flere gange melder Molly pas, selvom hun sagtens kan lave ord. Hun er ligeglad med spillet. Hun vil bare spørge og have svar, og noget tyder på, at ham der Paris har det på samme måde. Han er ellers superb til ord, men i dag springer han over, hvor gærdet er lavest, og derfor får de ’talt’ sammen, og hun får historien om, hvordan han fandt sin afdøde søster.
Han fortæller hende også om sin barndom. Han holder sig ikke tilbage. Han sætter ord på den. Ét ord: ulykkelig. Han blev overset. Han var ikke elsket. Han var ensom.
Molly er dybt berørt. Hun var det stik modsatte. Hun var feteret. Forældrenes lille prinsesse. Forkælet og pakket ind i bobleplast, så hun ikke blev udsat for livets brutalitet.
Er der d i forvandle
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 127 x 200 mm
ISBN 9788793758988
Udgivelsesdato: 30-01-2020
248 sider / 299 kr
Redaktion: Jonas Knudsen
Omslag: Karin Lindberg
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Peter Faber, f. 1948, Frederiksberg, har gennem 40 år arbejdet som journalist på Fyn. Han har tidligere udgivet hånd- og inspirationsbogen Farvel arbejde – Goddag frihed (2014) og romanen Så tilspørger jeg dig (2018). Han er en efterspurgt foredragsholder, og så samler han på ord; gode ord sat sammen til gode sætninger. Han har tyvstjålet sit motto fra den britisk-amerikanske antropolog og forfatter Ashley Montagu, som lyder: Det gælder om at dø ung, så sent som muligt.