Peter Faber, f. 1948, Frederiksberg, har gennem 40 år arbejdet som journalist på Fyn. Han har tidligere udgivet hånd- og inspirationsbogen Farvel arbejde – Goddag frihed (2014) og romanen Så tilspørger jeg dig (2018). Han er en efterspurgt foredragsholder, og så samler han på ord; gode ord sat sammen til gode sætninger. Han har tyvstjålet sit motto fra den britisk-amerikanske antropolog og forfatter Ashley Montagu, som lyder: Det gælder om at dø ung, så sent som muligt.