Iben er i tyverne og arbejder på et plejehjem, det er bare midlertidigt, indtil hun ved, hvad hun vil. Hun cykler til og fra plejehjemmet hver dag, holder øje med om flaget er hejst helt eller halvt og prøver at forstå døden og stjernerne og tiden, der går.

Hun bor i et lejlighedskompleks i en gul villa, hvor de i alt er otte unge mennesker. Omkring hende flytter folk ud og ind, de bevæger sig, og Iben prøver at finde ud af, om hun skal følge med og i så fald i hvilken retning. Det er en periode, hvor alting snart forandrer sig, vejrtrækningen inden voksenlivet ruller, Iben prøver at finde balancen, holde fast og samtidig være på vej fremad.

Mikadomennesker er en roman om at være i tyverne og blive i tvivl om alt. Om at finde en plads, regne sig selv ud og forsøge at erobre livet – samtidig med at det forsvinder omkring en.