Hvorfor skal skoletasken være så tung?_Rikke Lindgaard

Hvorfor skal skoletasken være så tung?

kr. 249,00

Hvor er Vincents gummistøvle blevet af? Hvor meget giver tandfeen i bytte for en tand? Hvilken ugedag er det bedst at ­kæmme for lus? Og er det virkelig rigtigt, at pesto oftere bliver spist op end hummus?

Disse og mange andre helt essentielle spørgsmål får du som læser ikke endegyldige svar på i ­denne bog. Til gengæld får du et satirisk indblik i indskolingsforældres digitale kommunikation med hinanden og personalet på deres børns skole – en privatskole i Kongernes Nordsjælland.

Hvorfor skal skoletasken være så tung? er en underholdende samling beskeder, der giver mulighed for at reflektere over aspekter som forældreskab, værdier og kommunikation.

Mor til Freja 0.B til alle forældre i 0.B:

Hej alle. Vi har en stor udfordring for tiden, da Freja er meget forvirret omkring, hvad tandfeen egentlig giver i bytte for en tand? Ifølge Freja er der stor forskel på, hvad de andre børn i klassen får. Hos os lægger tandfeen 50 kr under hovedpuden, når hun har hentet en tand om natten, men det er åbenbart meget forskelligt hjemme hos jer, lige fra 10 kr til en tur i Legoland for 1 tand. Hos nogle kommer tandfeen slet ikke, hvad gør I så? Kan vi ikke aftale at ensrette, hvad vi giver, og hvordan det gives?

, ,
Hvorfor skal skoletasken være så tung?_Rikke Lindgaard

Hvorfor skal skoletasken være så tung? – et satirisk indblik i forældreskab
1. udgave, 3. oplag
ISBN 9788793938397
Hæftet, 132 x 190 mm
Udk. 23. april 2020
201 sider / 249 kr
Redaktion: Jess Lindholm
Omslag: Karin Lindberg

Hvorfor skal skoletasken være så tung? kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Hvorfor skal skoletasken være så tung? kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Der er ingen læseranmeldelser endnu.

Rikke Lindgaard_Hvorfor skal skoletasken være så tung?

Om forfatteren


Rikke Lindgaard, f. 1977, skriver passioneret, fantasifuldt og med skarp, varm humor om menneskelig adfærd inden for flere grene af litteraturen. Hun er mor til tre og uddannet dyrlæge. Hvorfor skal skole­tasken være så tung? er hendes debut.

Foto: Marlene Maiken

Anmelderne skriver ...

Lige for tiden kan man have behov for noget at grine af. Det gør jeg af denne bog, selvom jeg i skrivende stund har læst den tre gange. Som forælder får jeg lidt røde ører, og som lærer virker nogle af beskederne næsten genkendelige.

– Folkeskolen.dk


Det er sjældent, jeg hader nogen i en bog, men Lindegaard har formået at skrive så mesterlig satire, at jeg ikke kan undgå at blive provokeret til det punkt, hvor jeg har lyst til at smide med bogen.

– KSHDK Bøger


Læs den og elsk den!

– Tid til tanker

Det er tåkrummende morsomt.

– Bogblogger.dk

Måske er du også interesseret i ...

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.