Du ligner da ellers ikke en vegetar_Arne Woythal

Du ligner da ellers ikke en vegetar

kr. 299,00

Kan en vegetar også være en voksen mand?

I DU LIGNER DA ELLERS IKKE EN VEGETAR fortæller tegner og forfatter Anders Morgenthaler, billedkunstner Kristian von Hornslet, journalist Henrik Palle, forfatter Torben Munksgaard, bioetiker ph.d. Mickey Gjerris, generalsekretær i DVF Rune-Christoffer Bech Dragsdahl, kogebogsforfatter Kirsten Skaarup og verdens bedste kok, Rasmus Kofoed fra Geranium, om deres liv som vegetarer.

Bogen tager dig fordomsfrit med rundt i argumenterne for at leve plantebaseret. Om du har et blødt hjerte for dyr, om du brænder for klimaet og biodiversiteten, eller det er af helbredsmæssige årsager, du ønsker at leve plantebaseret, så er der gode råd at hente.

Vidste du, at der lever flere pattedyr i den industrielle produktion på jordkloden end mennesker? At den største effekt, du som individ kan få, hvis du vil gøre noget godt for klimaet, er ved at spise plantebaseret? At det har en beviselig gavnlig effekt for potensen at leve plantebaseret?

DU LIGNER DA ELLERS IKKE EN VEGETAR er skrevet af Arne Woythal, der selv blev vegetar som 58-årig, og som igennem hele sit arbejdsliv har været i politiet, hvor det at være vegetar var meget usædvanligt.

,
Du ligner da ellers ikke en vegetar_Arne Woythal

Du ligner da ellers ikke en vegetar
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788776160494
Hæftet, 142 x 210 mm
216 sider / 299 kr.
Omslag: Camilla Brix

Redaktion: Jonas Knudsen
Udk. 14. september 2023

Du ligner da ellers ikke en vegetar kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Du ligner da ellers ikke en vegetar kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Der er ingen læseranmeldelser endnu.

Arne Woythal

Om forfatteren


Arne Woythal er forfatter og foredragsholder. Han er tidligere politimand og var drabsefterforsker i mere end 25 år.

Han debuterede i 2016 med De dræbtes advokat. Siden er det blevet til yderligere seks kriminalromaner, kendetegnet ved deres realistiske beskrivelse af politiets opklaringsarbejde, en nonfiction-bog om en dansk krigssejler i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig samt to erindrings­bøger om hans tid i politiet, hvor han blandt andet var udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan ad to omgange.

Læs mere på Arne Woythals hjemmeside.

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.