
Gribbene fra Sofia
I Skovlunde findes en ældre kvinde død, og alt peger i retning af et kynisk hjemmerøveri. Da den ene af de to formodede gerningsmænd bliver anholdt i Sofia, må Rasmus Berg og hans makker Solmaz Pakzad rejse ned for at hente ham.
Men efter fundet af et gammelt brev bliver Rasmus og Solmaz pludselig involveret i en større sag om international narkotikahandel, der snart udvikler sig til en hæsblæsende jagt igennem Sofias gamle bykerne, og hvor det indimellem kan være svært at vide, hvem der jager, og hvem der bliver jaget.
Vil det lykkes for Rasmus og Solmaz at slippe levende fra de mørke kræfter i Sofia?
Gribbene fra Sofia er den tredje krimi i serien om Rasmus Berg og Drabsafdelingen.
E-bøger, Krimier, Lydbøger
Gribbene fra Sofia
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788793628588
Hæftet, 137 x 210 mm
Udk. 29/06/2018
Redaktion: Bettina Jørgensen
Omslag: Rolf Skov
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Arne Woythal (f. 1958) er pensioneret politimand og forfatter til de fem kriminalromaner om kriminalassistent Rasmus Berg og Drabsafdelingen. Krimiserien løb fra 2016 til 2020 og bragte en ny grad af realisme ind i genren.
I sit forfatterskab trækker Arne Woythal på mere end 40 års tjeneste i det danske politi, herunder 25 år som drabsefterforsker, blandt andet i Rejseholdets Drabssektion. Det gør ham i stand til at skildre miljøer, karakterer og i særdeleshed efterforskningsarbejdet med enestående stor troværdighed.
Arne Woythal har været udsendt for Rigspolitiet til blandt andet Kosovo, Irak, Libanon, Sydafrika, Malawi, Rwanda, Kenya, Ghana, Grønland og ikke mindst Afghanistan. I Afghanistan fungerede han som mentor for kriminalpolitichefen i Gerehsk, hvorom han har skrevet nonfiktion-bogen I krig med Politiet, der udkom i 2018.
Læs mere på forfatterens egen hjemmeside.