Er du snart færdig? Jeg skal dække bord!
Familiens spisebord var tavst vidne til mange dramatiske begivenheder
Carolyn og Aksel Hundslevs spisestuebord, der også stod i Aksels fødegård, har en lang og mærkværdig historie. Intet andet spisebord har, ved siden af sit egentlige formål, en fortid blandt andet som:
– operationsbord ved et lårbensbrud i 1911
– underlag ved fødsel af et drengebarn i 1935
– skrivepult ved udarbejdelse af vedtægter for
en husmandsforening, en hesteavlerforening samt verdens første børnedyrskue i henholdsvis 1903, 1946 og 1950
– som optællingsbord for spandfulde af pengesedler fra en pigtrådskoncert i 1967 og meget mere …
Er du snart færdig? Jeg skal dække bord! fortæller om hændelser, som var højdramatiske i datidens landsbymiljø og spændende at læse om i nutiden.
Fyens Stiftstidende
“Det er kun i eventyr, at ting kan fortælle. Og så alligevel … det gamle spisebord i Carolyns og min spisestue kan gennem os fortælle sin historie om, hvad det har været centrum og udgangspunkt for i flere generationer. Det er ikke småting, det har lagt bordplade til!”
E-bøger, TemabøgerEr du snart færdig? Jeg skal dække bord! – familiens spisebord var tavst vidne til mange dramatiske begivenheder
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788793938809
Udk. 30. november 2020
Hæftet, 140 x 220 mm
140 sider / 229 kr
Omslagsillustration: Carolyn Hundslev
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Aksel Hundslev (f. 1937) er opvokset på en fynsk bondegård. Efter præliminæreksamen uddannet i landbruget (som bondekarl og som elev på landbrugsskole). Forlod landbruget og studerede i mange år i Danmark og i England. Efter højskole (Askov) uddannet som journalist (Ringkjøbing Amts Dagblad og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole).
Har siden haft et langt liv i dansk presse (Fyns Tidende, Dagbladet, Fyns Amts Avis og Danmarks Radio), såvel i chefstillinger som – hvad han kalder – mere ydmyge stillinger. Som pensionist har han indlæst flere end 200 lydbøger, holdt mange foredrag og skrevet blandt andet rejsebeskrivelser, klummer og kronikker.
Selv om han har skrevet i et halvt århundrede, fik han først som 81-årig forfatterdebut med bogen Under Kastanjetræet – 1940’ernes farvel til bondesamfundet.