Under Kastanjetræet – 1940'ernes farvel til bondesamfundet
af Aksel Hundslev
Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, stråtagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-traktor indvarslede nye tider.
Beskrevet af en, der som bondedreng oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.
»Fremragende læsning«
– Fyens Stiftidende
»Et imponerende arbejde og en imponerende hukommelse ... Interessant indblik i livet på landet«
– Litteratursiden
Under Kastanjetræet
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788793628960
Hæftet, 140 x 220 x 35 mm
500 sider, 299 kr
Udk. 20. september 2018
Redaktion: Marie Lerche
Omslagsillustration: Carolyn Hundslev
Grafisk tilrettelæggelse: Rolf Skov Madsen
Aksel Hundslev er født i 1937 på en fynsk bondegård og oprindelig uddannet i landbruget, før han efter studieår i Danmark og England blev uddannet som journalist. Gennem et langt liv i dansk presse har han haft ledende såvel som mere ydmyge stillinger på dagblade og i Danmarks Radio. Som pensionist er han foredragsholder, kronikør og klummeskribent, har indlæst 191 lydbøger og med denne bog haft forfatterdebut – som 81-årig!
"Jeg blev sidste led i slægtskæden af ejere – og var ham, som lukkede og slukkede for familiens gennem århundreder jordbundne, stillestående bondetilværelse bygget på traditioner. Jeg blev en lillebitte brik i det spil, der med syvmileskridt ændrede dansk landsbyliv. Nogle af de store paradigmeskift med brud i de vante mønstre ser man ikke i samtiden. Derfor lagde landsbyens beboere ikke mærke til, at deres liv var på vej til at blive voldsomt ændret. Ofte hørte jeg dem sige: ”Nu kan de da ikke finde på mere nymodens!” Men det kunne ”de”! Og det fik katastrofale følger for det landsbysamfund, som levede under landsbyens højeste punkt, kastanjetræet på min fødegård."
- Aksel Hundslev, Under Kastanjetræet
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Aksel Hundslev (f. 1937) er opvokset på en fynsk bondegård. Efter præliminæreksamen uddannet i landbruget (som bondekarl og som elev på landbrugsskole). Forlod landbruget og studerede i mange år i Danmark og i England. Efter højskole (Askov) uddannet som journalist (Ringkjøbing Amts Dagblad og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole).
Har siden haft et langt liv i dansk presse (Fyns Tidende, Dagbladet, Fyns Amts Avis og Danmarks Radio), såvel i chefstillinger som – hvad han kalder – mere ydmyge stillinger. Som pensionist har han indlæst flere end 200 lydbøger, holdt mange foredrag og skrevet blandt andet rejsebeskrivelser, klummer og kronikker.
Selv om han har skrevet i et halvt århundrede, fik han først som 81-årig forfatterdebut med bogen Under Kastanjetræet – 1940’ernes farvel til bondesamfundet.