Halvguderne – 100 år i italiensk fodbold
I Italien er samfundet og fodbolden tættere forbundet end noget andet sted i Europa. Calcio er altid andet og mere end sport: Den er korruption, magtsyge, ambition, politik, religion, helte og tragedie. Italienernes lidenskab for fodbold er dyb og har ofte karakter af et voldeligt kærlighedsforhold.
HALVGUDERNE er historien om de øjeblikke, der definerer den særlige fodboldmentalitet, der har så stor betydning i Italien, og som er mindst lige så forhadt, som den er elsket uden for landets grænser.
Bogen byder på ti nedslag i den italienske fodbolds forunderlige kulturhistorie. Om 1930’ernes fascistiske propaganda; om Serie A’s og Milanos første storhedstid i 1960’erne; om forretningsmanden og charlatanen Silvio Berlusconis sammensmeltning af fodbold og politik i 1980’erne; om 00’ernes dommerskandale og Juventus’ storhed og fald; og om ligaens genrejsning de senere år, nu med stjernenavne som Cristiano Ronaldo og Christian Eriksen.
Tardelli løftede bolden med sin højre fod, og hårdt presset, næsten liggende, afsluttede han med den venstre. I det sekund skete der noget inde i Tardellis hoved. Det var sket for ham en gang før. Mod England to år tidligere. Det tågede til, en kraftig dis, og hans krop reagerede mærkværdigt. Munden åben, hænderne knyttet og hovedet svajende fra side til side. Tardelli løb omkring som en galning. Efter finalen kunne han ikke huske sin jubelscene, men det kunne alle andre, der havde set den. ”Det var som at dø. Jeg så billeder fra hele mit liv (...) mine venner, min familie, Italien,” måbede han.
Bestsellers, E-bøger, Lydbøger, TemabøgerHalvguderne
– 100 år i italiensk fodbold
2. udgave, 2. oplag
ISBN 9788793938991
Udk. 10. december 2020
Hæftet, 127 x 200 mm
208 sider / 279 kr.
Redaktion: Asker Hedegaard Boye og Jonas Knudsen
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Christian Nørgaard Larsen er uddannet cand. public. i historie og analytisk journalistik fra Aarhus Universitet. Han er journalist på Berlingske og er interesseret i krydsfeltet mellem sport og kultur. Særligt italiensk fodbold er en passion. I 2020 udgav han bogen Halvguderne - 100 år i italiensk fodbold, der fik fine anmeldelser i blandt andet Berlingske.
Anmelderne skriver ...
Halvguderne er god læsning fra ende til anden
Den går lige til sagen, den er begejstret og tager chancer, den er generøs ...
... masser af indsigt i calcio ...