Halvguderne – 100 år i italiensk fodbold

DKK 259,00

af Christian Nørgaard Larsen

Udk. 10. december 2020

I Italien er samfundet og fodbolden tættere forbundet end noget andet sted i Europa. Calcio er altid andet og mere end sport: Den er korruption, magtsyge, ambition, politik, religion, helte og tragedie. Italienernes lidenskab for fodbold er dyb og har ofte karakter af et voldeligt kærlighedsforhold.

HALVGUDERNE er historien om de øjeblikke, der definerer den særlige fodboldmentalitet, der har så stor betydning i Italien, og som er mindst lige så forhadt, som den er elsket uden for landets grænser.

Bogen byder på ti nedslag i den italienske fodbolds forunderlige kulturhistorie. Om 1930’ernes fascistiske propaganda; om Serie A’s og Milanos første storhedstid i 1960’erne; om forretningsmanden og charlatanen Silvio Berlusconis sammensmeltning af fodbold og politik i 1980’erne; om 00’ernes dommerskandale og Juventus’ storhed og fald; og om ligaens genrejsning de senere år, nu med stjernenavne som Cristiano Ronaldo og Christian Eriksen.

Halvguderne
– 100 år i italiensk fodbold
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788793938991
Udk. 10. december 2020
Hæftet, 127 x 200 mm
208 sider / 259 kr
Redaktion: Asker Hedegaard Boye og Jonas Knudsen

Beskrivelse

Halvguderne_Christian Nørgaard Larsen

Christian Nørgaard Larsen, f. 1982, cand. public. i historie og analytisk journalistik. Tidligere korrespondent for Jyllands-­Posten og redaktør for blandt andet Euroman. Skriver i dag om sport og kultur for Berlingske. Har fra barnsben fulgt italiensk fodbold.


Tardelli løftede bolden med sin højre fod, og hårdt presset, næsten liggende, afsluttede han med den venstre. I det sekund skete der noget inde i Tardellis hoved. Det var sket for ham en gang før. Mod England to år tidligere. Det tågede til, en kraftig dis, og hans krop reagerede mærkværdigt. Munden åben, hænderne knyttet og hovedet svajende fra side til side. Tardelli løb omkring som en ­galning. Efter finalen kunne han ikke huske sin jubelscene, men det kunne alle andre, der havde set den. ”Det var som at dø. Jeg så billeder fra hele mit liv (…) mine venner, min familie, Italien,” måbede han.

—Halvguderne

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Halvguderne – 100 år i italiensk fodbold”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...