I 2008 tog forfatteren og journalisten ­Mikael Rømers kone en beslutning, der kom til at ændre deres liv. ­Jennie – der er født og opvokset i USA og datter af en pilot og en stewardesse – ville ikke længere rejse med fly. Hun kunne ikke længere. Det var der ikke mange, der forstod dengang.

Da min kone holdt op med at flyve er fortællinger om udlængsel, om togrejser til Marokko og Lissabon, om kærlighed, litteratur, mad og politik – og om hvad man stiller op som familiefar, når nyhedsstrømmen får ens kone til at bryde fuldkommen sammen.

“Giv mig et sæde i et tog med benplads, højt til loftet, lad mig slingre og bumle forbi grusgrave og trinbrætter som Dolhain-Gilippe, videre til Trooz og trille ind på Lièges hvide, futuristiske banegård på vejen ned gennem Europas landskaber, over floder og søer, forbi bjerge og industrikvarterer, slidte asfaltbaner med Fussball ist Zukunft-banner, fabriksanlæg og katedraler i øjenhøjde.”