Stor mand_to år med Tobias Rahim_Espen Strunk

Stor mand – to år med Tobias Rahim

kr. 319,00

Med Tobias Rahims folkelige gennembrud fik Danmark en popstjerne af en slags, vi ikke har set før. Med sin tværkulturelle baggrund, personlige samfundskritik og insisteren på en ny og nuanceret manderolle ramte Rahim noget i tiden. Og ramte det så rent, at han blev genstand for et fanhysteri uden sidestykke herhjemme de sidste mange år.

STOR MAND handler om de to år, hvor Rahim brød igennem – og om det, der gik forud. Den erfarne musikjournalist og ­forfatter Espen Strunk har fulgt Rahim tæt, og gennem en række koncertreportager og essays kommer han her med sit bud på, hvad det var, der skete, da en 30-årig dansk-kurdisk fyr fra Aarhus pludselig blev landets største popstjerne.

Bogen er rigt illustreret med flotte koncertfotos fra Rahims halvandet år lange triumftog af en turné, fra foråret 2022 og frem til den store finale i Tivoli i København i september ‘23.

,
Stor mand_to år med Tobias Rahim_Espen Strunk

Stor mand
– to år med Tobias Rahim

1. udgave, 1. oplag
Hardback, 240 x 240 mm
ISBN 9788776160784

Udk. 5. december 2023
188 sider / 329 kr.
Redaktion: Mikkel Grønnemose
Fotos: © Bettina Bach
Layout: Emma Roelsgaard Torp

Stor mand – to år med Tobias Rahim kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Stor mand – to år med Tobias Rahim kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Der er ingen læseranmeldelser endnu.

Om forfatteren


Espen Strunk (f. 1980) er musikskribent, underviser, forfatter og foredragsholder. Han er uddannet cand.mag. i litteraturhistorie og har været tilknyttet musikmagasinet GAFFA gennem en længere årrække. Han debuterede i 2013 med bogen Bagsidesanger – en bog om Jan Toftlund og hans tid. Han har siden udgivet bøger om blandt andre Benny Holst, Niels Skousen, Björn Afzelius og Nick Cave. Han har også udgivet Superbenzin & kærlighed sammen med Søren Kragh-Jacobsen samt senest biografien En gylden korkprop i samarbejde med Iben Hjejle.

Foto: Bettina Bach

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.