Karla var vel smuk, og alligevel var det sådan en slags skønhed, man ikke bemærkede lige med det samme. Udgroningerne, de mørke, blå øjne og alt for lyse vipper, smalle læber, fyldige hofter og brysternes velformede buler under hendes tætsiddende bluser. Den markante kæbe, lidt for brede skuldre, smal talje. Hun gik altid rundt med bare, solbrændte fødder i lejligheden, og om aftenerne og i weekenderne spankulerede hun gerne fra rum til rum i sin flagrende, cremefarvede silkemorgenkåbe, helt upåvirket, fuldkommen ubevidst om, hvad hun gjorde ved mig.