Lille dansk samtidsroman

kr. 199,00

Roman af Peter H. Olesen

Vi er i krisens første år. To snart midaldrende venner genser hinanden efter lang tid. I udkantsdanmark. Langt ovre i Jylland. De spiser begge piller for at klare sig nogenlunde gennem dagen. Den ene skal forestille at skrive en bog om ungdommen i de tidlige firsere, den anden går og venter på førtidspension.

LILLE DANSK SAMTIDSROMAN kunne være trist og trøstesløst, hvis ikke den var fortalt af et pokerfjæs med en koncis, omend underspillet humor.

"Det er så helt ærligt og ironisk og oprigtigt, i den rækkefølge, en lille dansk samtidsroman, der er en 'lille dansk samtidsroman', der er en roman om en lille dansk samtid."
- Weekendavisen

"Med titlens spil på litterære forventninger får han allerede fra start læserens opmærksomhed, og herefter åbnes der for en lille flig af samtiden: mænds problemer med selvfølelse og retning i livet. Underspillet og uprætensiøst giver han måske alligevel et bud på noget tidstypisk."
- Kristeligt Dagblad

ISBN: 9788799478699
Udgivelse: 14/02/2013
Sidetal: 151
Pris: 199,95
Omslag og sats: Sara Itkin / itkin.dk

PETER H. OLESEN, f. 1962, romandebuterede i 2008 med Korrekturlæseren. I efteråret 2012 udkom digtsamlingen Jeg er blevet lokal. Peter H. Olesen er desuden kendt fra bandet Olesen-Olesen. Lille dansk samtidsroman er hans anden roman.


"Det er mere et trinbræt end en egentlig station. Jeg er den eneste passager, som står af her. Og Niels er den eneste, som står og venter. Han ligner sig selv. Selvfølgelig. Jo, han er blevet ældre, ansigtet mere markeret, håret lettere gråt i siderne, men det er stadig pokerfjæset. Og en bevidst ludende, ligegyldig holdning. Han er stadig en person, som vil skille sig ud i mængden. Men her er kun ham."

(uddrag fra Lille dansk samtidsroman)

Lille dansk samtidsroman kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Lille dansk samtidsroman kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Der er ingen læseranmeldelser endnu.

Måske er du også interesseret i ...

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.