Klangen af en stjerne
Om bogen:
I 1944 sidder den i dag 84-årige Else Marie Pade udkørt og forslået i Århus Arrest. Hun er yngste medlem af Danmarks eneste rent kvindelige modstandsgruppe, som Gestapo har optrevlet. Med spændet fra sin hofteholder indridser hun melodien "Du og jeg og stjernerne er venner" i cellevæggen.
Og ved at fløjte melodien og selv lave flerstemmig korsang lykkes det hende at holde humøret oppe, indtil lyden af engelske bomber krabber sig ind på Flensborg, og befrielsens råb gjalder: "Fred, fred - der er fred, fred."
Ikke på lager
Klangen af en stjerne
Af Troels Donnerborg
Om bogen:
I 1944 sidder den i dag 84-årige Else Marie Pade udkørt og forslået i Århus Arrest. Hun er yngste medlem af Danmarks eneste rent kvindelige modstandsgruppe, som Gestapo har optrevlet. Med spændet fra sin hofteholder indridser hun melodien "Du og jeg og stjernerne er venner" i cellevæggen.
Og ved at fløjte melodien og selv lave flerstemmig korsang lykkes det hende at holde humøret oppe, indtil lyden af engelske bomber krabber sig ind på Flensborg, og befrielsens råb gjalder: "Fred, fred - der er fred, fred."
Som den første i Danmark og en af de første i verden begynder Else Marie Pade at komponere det, vi i dag kender som elektronisk musik. Else Marie Pade kritiseres af det etablerede musikmiljø for at lave larm, men er i dag anerkendt. Hun var forud for sin tid, og hun var sig selv.
Bogen bygger på omfattende interviewarbejde med Else Marie Pade. De breve, hendes mor sendte under besættelsen, udgives for første gang i bogform. Personer fra hendes samtid har bidraget, og sønnen Morten har fortalt om sin barndom. Det er blevet til Else Marie Pades personlige livshistorie.
Uddrag:
Hun er paralyseret. Hun kan mærke, at blodet strømmer hende til hovedet. At raseriet omklamrer hende, gør hjernen ukontrollabel, holder fornuften nede og overhaler alt, som en blykugle på vej ned ad en bakke.
Dok, dok, dok, lyder det et sted mellem rum og tid. Hun løber ud ad døren og stikker i træskoene. Fortsætter ud af barakken. Står stille et øjeblik. Flæskenakken er foran hende med hunde og soldater på sin side. Han drejer nøglen i den enorme låge. Går igennem. Og da han tager de første skridt gennem pigtråden og ud på pladsen, knækker hun i knæene, kryster en kugle af den gode, hårde frostsne, der er faldet. Hun finder en lille sten, som hun putter ind i bolden. Tager sigte og lader de oparbejdede evner som garnnøglespiller komme til deres ret.
Hun rammer. Midt i pølsen. Og hører med det samme lyden hakke sig ind i hendes øre. Maskingeværet drejer i tårnet på samme tid, som flæskenakken gør det på jorden.
"Wer hat es getan?"
I medierne:
"Hans sprog er i passager både stærkt lyrisk, naivistisk overrumplende, snappende efter vejret i hektiske passager, stærkt fabulerende under Pades øjeblikke af åbenbaring, som hun har været så benådet med. Donnerborg skriver ganske enkelt godt."
- Information
"Hele dette bevægede liv har Troels Donnerborg indfanget i en bevægende og usentimental beretning, der hæver sig højt over niveauet i mange af de biografier, der oversvømmer bogmarkedet i disse år. Hans indlevelse i Else Marie Pades livsverden bæres af en sproglig sensibilitet og en nøgtern lydhørhed for små rørelser, der sikrer selv den mindste anekdote en udtryksfuld plads i et fintmasket net af livssammenhænge."
- Nordjyske
312 sider
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.