Jeg dør på fredag

kr. 299,00

Cecilie gør alt for at være som de andre. Hun passer sin skole, er en dygtig målvogter i håndboldhallen, og så er hun hemmeligt forelsket i Mikkel fra psykologi.

Men når de andre ikke kigger, vælger hun ikke at spise og at presse smerten ud med barberblade.

Cecilie er en del af et hemmeligt netværk på Instagram, hvor unge deler deres sværeste tanker. I Netværket har man hinandens ryg. Der er ingen, der sladrer.

En dag uploader Rikke et billede i Netværket. “Jeg dør på fredag,” skriver hun. Det er ikke første gang, at Rikke truer med selvmord, men Cecilie kan ikke slippe tanken om, at noget er anderledes den her gang.

JEG DØR PÅ FREDAG er en barsk og realistisk fortælling om at kæmpe alene mod verden. Det er en roman om ikke at turde se de mennesker, der vil hjælpe, og kampen mod et socialt netværk, der lover altid at ville beskytte én, men som også truer til tavshed.

, ,

1. udgave, 2. oplag
ISBN 9788776160098
Hæftet, 130 x 205 mm
336 sider /  299 kr.
Omslag: Camilla Brix
Redaktion: Jonas Knudsen

Udk. 20. maj  2023

Jeg dør på fredag kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Jeg dør på fredag kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Tænkevækkende, vigtig, levende skrevet og skal læses af alle unge, men også deres forældre. For at vi kan hjælpe de unge udsatte, må vi forstå hvordan de tænker. Det er det denne bog kan.
– Pipaluk

Om forfatteren


Xenia Svensson (f.1992) er uddannet socialpædagog og arbejder til hverdag på et højspecialiseret botilbud for unge og voksne med svære spiseforstyrrelser.

Xenia har som mission at skrive romaner og ungdoms-litteratur, der behandler aktu-elle tabuiserede emner i samfundsdebatten med fokus på at skabe et sprog for dialogen om og forståelsen af mennes-ker på kanten af livet.

JEG DØR PÅ FREDAG er hendes debutroman.

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.