Jonas Fruensgaard_Alt det der kunne blive dit

Alt det der kunne blive dit

kr. 299,00

I dagene inden han sendes i krig, indtaler Muhammed en række kassettebånd til sin far, som han brød med fem år tidligere. På båndene beretter han om familiens flugt fra Irak til Danmark, indkvarteringen på et dansk asylcenter og opvæksten i et belastet boligkvarter. Han fortæller om sit liv efter bruddet med faren og den fortsatte kamp for at passe ind. Båndene er en fragmenteret oprulning af Muhammeds liv på godt og ondt og hans måde at forstå og genetablere forbindelsen til sin far og til sig selv.

Alt det der kunne blive dit er en gribende fortælling om identitet, klasse og kultursammenstød. Om at vokse op på bunden af et dansk samfund, der forholder sig stadig mere kritisk til indvandrere og flygtninge. Og om at skabe sig et sted og et sprog at føle sig hjemme i. Endelig er det en fortælling om de seneste to årtiers danske krigsaktivisme, som stadig har enorme konsekvenser for de berørte lande og befolkninger.

,
Jonas Fruensgaard_Alt det der kunne blive dit

Alt det der kunne blive dit
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788776161514

Hæftet, 137 x 210 mm
508 sider / 299 kr.
Redaktion: Clara Danholt
Omslag: Rosa Palskov
Omslagsfotos: Jonas Fruensgaard
Udk. 20. august 2024

Alt det der kunne blive dit kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Alt det der kunne blive dit kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Kan varmt anbefale denne roman. Intens og smuk skildring af en flygtningefamilies vilkår i Danmark.
– Stine Pedersen

Jonas Fruensgaard_Alt det der kunne blive dit

Om forfatteren


Jonas Fruensgaard, f. 1984, er uddannet journalist og arbejder med politik og kommunikation i en international ngo. Han har tidligere været korrespondent for en række danske og udenlandske medier. Fruensgaard har som journalist beskæftiget sig indgående med indvandring og integration. Han har tidligere udgivet fagbogen Brasiliens forvandling (2014) og er medforfatter til bogen Klimakrisen (2015). Alt det der kunne blive dit er hans debutroman.

Indkøbskurv