7 GODE RÅD hvis du ABSOLUT SKAL på juleferie ...
Det er blevet juletid, og Hugo drømmer om en fredelig jul, hvor alt er, som det plejer. Men i år skal Hugos familie tilbringe julen hos mors sygt rige fætter Arnold, hans kone Daisy, der lyder som en bilalarm, og deres tvillinger, der klistrer til Hugo som superlim. Hugo har slet ikke lyst, men der er ingen vej udenom. Han SKAL af sted.
Bliver det en stille og rolig jul? ABSOLUT IKKE.
Lillesøster vil fange julemanden, mor laver opvisning på skøjtebanen, farfar vil fælde et kæmpestort juletræ, og hunden jagter en dværghamster.
Den skrækkelige Pelsdame og Hugos plageånd, Bjørn, dukker op midt i det hele, og da han løber ind i søde Marta fra klassen, må han have hjælp af en gammel mand med hvidt skæg til at få sit juleønske opfyldt.
Dette er fjerde bog i den sjove og tempofyldte serie om Hugo og hans skøre familie.
Børnebøger, Kommende titler, Ungdomsbøger7 GODE RÅD hvis du ABSOLUT SKAL på juleferie hos din mors sygt rige fætter Arnold fordi dit hus har fået hul i taget
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788776162054
Hæftet, 140 x 200 mm
186 sider/199 kr.
Redaktion: Natashia Bangsø
Illustrationer: Anders Huulgaard
Udk. 2. december 2024
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Katja Vesselbo Døssing, f. 1974, er cand.mag. i moderne kultur og fransk og har arbejdet som journalist og i kommunikationsbranchen. Hun er forfatter til spændingsromanerne Andre folks børn (2016) og Dem som ingen ser (2020). I december 2020 udgav hun den skøre og sjove børneroman 7 GODE RÅD hvis du ABSOLUT SKAL på skiferie fordi din farfar har vundet i lotto, der blev fulgt op i sommeren 2021 af 7 GODE RÅD hvis du ABSOLUT SKAL på sportsferie fordi din farfar har fået en rejse af sin ven Bent (som har knas med hoften).