"Opgangen" udkommer på amerikansk forlag

22. februar 2022

Nu får Elise og co. liv blandt engelsksprogede læsere, når Nauja Lynges roman Opgangen fra 2021 udkommer på amerikansk.

Opgangen er nemlig blevet oversat og udkommer under titlen Rise Up på det amerikanske forlag IPI Press. Dermed kan det internationale publikum nu også kan glæde sig til et indblik i færinger og grønlænderes oplevelser af livet i Danmark. Temaerne - fremmedgørelse og kulturmøder - er alment gyldige og relevante.

Bagsideteksten på Rise Up lyder:
Rise Up is a novel about the inequalities that Greenlanders and Faroese experience in Denmark. It is a tribute to Greenlandic and Danish politicians who attempt to heal fractures and a rebuke to the part of the Danish population that still assists in perpetuating negative stereotypes.

Nauja Lynge er en grønlandsk-dansk forfatter, foredragsholder og blogger for Jyllands-Posten. I 2013 udgav hun debatbogen 'Rigsfællesskabet til Debat', i 2017 debuterede hun med sin første roman 'Ivalu’s Color', og i 2018 udkom hun med den selvbiografiske debatbog 'Jeg er Nauja – en grønlandsdanskers bekendelser'.

Hun arbejder for at få rigsfællesskabet på den politiske dagsorden og på at tale mindretallets sag. Hun er næstformand i Hans Lynge Fonden og har tidligere været medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum og formand for Foreningen Rigsfællesskabet.

Tillykke til forfatteren med hendes "nye" bog!

rise up opgangen nauja lynge bog
Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.