Nauja Lynge

Nauja Lynge er en grønlandsk-dansk forfatter, foredragsholder og blogger for Jyllands-Posten. Nauja er sproguddannet fra Handelshøjskolen i Århus og har siden 2003 arbejdet med storytelling i relation til Grønland. I 2013 udgav hun debatbogen Rigsfællesskabet til Debat, i 2017 debuterede hun med sin første roman Ivalu’s Color, og i 2018 udkom hun med den selvbiografiske debatbog Jeg er Nauja – en grønlandsdanskers bekendelser. Nauja Lynge arbejder for at få rigsfællesskabet på den politiske dagsorden og på at tale mindretallets sag. Hun er næstformand i Hans Lynge Fonden og har tidligere været medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum og formand for Foreningen Rigsfællesskabet. Foto: Hans Christian Jacobsen
Shopping Cart