Anna David blev landskendt i sommeren 2005 med singlen 'Fuck dig’. Siden er det blevet til talrige hits som ’Chill’ og ’Når musikken spiller’ – hits, som alle i den yngre generation har hørt i rotation på landets radiostationer. Anna David har gennem alle årene spillet talrige koncerter på festivaler og til Open Air-arrangementer. Hun er mor til tre.
Christina Wiboltt Norup er akvarelkunstner og nyder at male især dyr. Siden hun blev mor for første gang for syv år siden, har hun kun haft endnu større lyst til at male. Hun bliver inspireret af børnene, stemninger og naturen. Det er vigtigt for hende at skabe kunst, som taler til børns sanser og fantasi.