De dræbtes advokat
Maskerede røvere begår et groft, væbnet røveri i Lokalbanken i Herlev. Kriminalassistent Rasmus Berg og hans kollegaer i Drabsafdelingen bliver sat på sagen, men efterforskningen går trægt. Og nye sager kommer hele tiden til. En ung mand bliver dræbt i Bagsværd, derefter følger et selvmord i Hareskoven, og snart bliver en hjemløs skudt på Søborg Torv.
Presset på Drabsafdelingen vokser. Er der en sammenhæng imellem de tre drab? I jagten på svaret bliver Rasmus Berg også personligt involveret, da en ukendt mand ringer og truer hans datter på livet. Sideløbende med det krævende opklaringsarbejde forsøger han at holde liv i drømmen om at møde kærligheden.
DE DRÆBTES ADVOKAT er første bind i serien Rasmus Berg og Drabsafdelingen, der udmærker sig ved at skildre opklaringsarbejdet med en - for krimigenren - ny grad af realisme.
KrimierDet føltes, som om hans vilje var sat ud af kraft. Benene spjættede stadig, men nu mere viljeløst, nærmest som mindre spasmer. En begyndende lammelse indfandt sig i venstre side af kroppen. Venstre arm føltes tung og hang slapt ned over brystet. Han kæmpede for at få den op for at hjælpe den højre med at vriste Daniels hænder væk fra næsen og munden, men armen lystrede ikke. Det sorte felt foran øjnene blev større og større til det omsluttede ham helt, og vejrtrækningen næsten standsede. Langsomt gled han over i bevidstløsheden ...
De dræbtes advokat
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788792999665
Udk. 31/10/2016
349 sider / 299 kr.
Redaktion: Rasmus Lund Nielsen
Omslag: Sofie Raphael
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Arne Woythal er forfatter og foredragsholder. Han er tidligere politimand og var drabsefterforsker i mere end 25 år.
Han debuterede i 2016 med De dræbtes advokat. Siden er det blevet til yderligere seks kriminalromaner, kendetegnet ved deres realistiske beskrivelse af politiets opklaringsarbejde, en nonfiction-bog om en dansk krigssejler i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig samt to erindringsbøger om hans tid i politiet, hvor han blandt andet var udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan ad to omgange.
Læs mere på Arne Woythals hjemmeside.
Anmelderne skriver ...
De dræbtes advokat får mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er til en realistisk, spændende og nytænkende krimi i en helt særlig klasse.
Arne Woythal er rigtig god til at lade personerne tale med forskellige stemmer, så romanen får et skær af realisme. Romanen giver også - vil jeg som lægmand tro - et overordentligt realistisk billede af opklaringsarbejdet, som det finder sted i dagens Danmark, så bogen på den måde får karakter af folkeoplysning.