Willi er på flugt. På flugt fra Den Røde Hær, fra flygtningetilværelsen i DDR, på flugt fra sin biologiske mor og fra de forfærdende årsager til hans eksistens. Willi udspringer direkte af nazisternes umenneskelige ideologi om racehygiejne, og som for mange andre tyskere hviler Hitler-regimets tunge skygge over ham hele hans liv. For Willi er skyggen bare mere konkret end for de fleste. Han er nemlig Lebensborn-barn – et resultat af Hitlers vanvittige drøm om at skabe en ren arisk race.

Spørgsmålet om hans ophav dukker konstant op igennem hans omtumlede liv, der bringer ham fra Østpreussen under russernes fremrykning mod Berlin, over DDR’s kollektivisering og flugten til Vesttyskland og til sidst til Paradisgården og kærligheden i Danmark. Da muren falder, og Willi som familiefar bliver ramt af en tragedie, forsøger han for alvor at forsone sig med sig selv.

Lebensborn er en historisk roman om at være undfanget af ondskab, men at ville det gode. Og så er den baseret på en sand historie.

Bevæget havde hun givet ham hånden og svaret et højt og tydeligt, JA. Så holdt han SS-dolken ind over barnet og sagde: – Du, der bærer navnet Wilfred Stern, du er en af det tredje riges grundsten. Et barn udsprunget af en livskilde bestående af den rene ariske race og et uovervindeligt elitefolk! Du skal tjene vort land og Føreren. Alle omkring drengen brød ud i førerhyldesten og troskabssangen. Bagefter havde der været fælles kaffebord, og hun var blevet feteret og opvartet. Hun og Karl havde fået suiten med den prægtige dobbeltseng med silkelagner og guldornamenter. Den nat ønskede hun brændende at undfange endnu et barn til Lebensborn.