Natten er deres
En flygtning findes dræbt i Sønderby. Snart sker der endnu et drab. Angst og mistro vokser i den lille nordjyske by, hvor gaderne invaderes af pressen på jagt efter en seriemorder. For første gang i byens historie løber Sønderby med overskrifterne.
Katrine, som leder det lokale integrationskontor, hvirvles ind i sagen, da hendes nabo tvinger hende med på en nervepirrende jagt efter morderen. Mistanken rettes mod mennesker i deres nærmeste omgangskreds, og Katrine og hendes nabo frygter flere drab, hvis de ikke hurtigt får indkredset drabsmanden.
Natten er deres er en fængslende krimi med et psykologisk drive; om en fortid, der ikke kan slettes; om et menneske med en livsfarlig hemmelighed.
KrimierLæserne mener ...
Om forfatteren
Kirsten Brun, f. 1955, er bosat i Århus og har ved siden af sit forfatterskab arbejdet med flygtninge i en årrække. Blandt andet som udsendt under krigen på Balkan og som leder af et asylcenter.
Hun har fem romaner bag sig: Udsendt (2006), Natten er deres (2018), Efter branden (2019), Den fugl der ikke flyver bliver stegt (2020) og Skarpskytten fra Banja Luka (2021).
Foto: Lorentsen Fotografi