kr. 199,00

Det er en kold decembernat, da Den Lille Glæde falder ned fra himlen som et uset stjerneskud. Den lander hos den søde Fuglemor men mærker hurtigt, at det ikke er her, den hører til.

Derfor begiver den sig ud på en rejse for at finde sit hjem. Men rejsen bliver lang, for selv i juletiden fylder travlhed og vrede ude i verden, og det er ikke nemt at finde et sted, hvor der er plads til Den Lille Glæde.

Den Lille Glædes Rejse henvender sig til børn i alderen 3-8 år.

,

Den Lille Glædes Rejse
1. udgave, 1. oplag
Hardback, 209 x 299 mm
ISBN 9788776161606
40 sider / 199 kr.
Redaktion: Anne Frederikke Pedersen
Illustrationer: Julie Victoria Rasmussen
Udk. 18. november 2024

Den Lille Glædes Rejse kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Den Lille Glædes Rejse kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Meget fin børnebog fortalt i små rim og vers, om vigtigheden af at huske at sprede glæde. efterfulgt af nogle utrolig flotte farverige illustrationer som kan opsluge hvert et barn og voksen
– Lene Lau Rasmussen

Om forfatteren


Nanna Mølsted Blom, f. 1999, Svendborg, læser til hverdag erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet. Ved siden af studiet skriver hun både prosa, lyrik og fagtekster. Historiefortælling har spillet en stor rolle i hele hendes liv, og hun har siden de tidlige teenageår forfulgt denne passion både på egen hånd og på forfatterskolen på det lokale bibliotek. En stor del af hendes arbejde tager sit udgangspunkt i ideen om det gode liv – for både mennesker, klima og natur, og dette indarbejdes i tekster for både børn og voksne.

Julie Victoria Rasmussen, f. 1999, Svendborg, er selvlært tegner og maler. Hun har tegnet, så længe hun kan huske, og har de seneste år yderligere udviklet sine evner på kunstskole og -kurser. Hun tegner primært digitalt men arbejder også i akvareller og oliemaling. Man kan kende hendes tegninger på den finurlige streg og eksplosionen af levende farver. I sit eget virke har hun særligt fokus på mentalt helbred, livet efter traumer og overordnet set at skabe et trygt rum i verden med sine illustrationer.

Nanna og Julie har været veninder siden efterskolen og har siden da delt drømmen om henholdsvis at skrive og illustrere børnebøger, der indbyder til nærvær og vækker fantasien til live. De seneste år har de sammen arbejdet på at gøre den drøm til virkelighed og er nu klar til at debutere med børnebogen Den Lille Glædes Rejse.

Indkøbskurv