Sukkerpigen
På en solskinsdag får Henrik stukket en seddel i hånden af en pige der skal vise sig at vende op og ned på hans liv og ægteskab. Et profilnavn står sirligt skrevet med en invitation til at installere appen SUGAR. Han skulle egentlig bare jage nogle uvorne unger væk fra Rosenbakkens perfekte asfalt for at sikre freden i det rige nordsjællandske kvarter, men mødet med hende ændrer alting.
Pigens navn er Frida, og hun kommer til at vække noget i Henrik der længe har ligget i dvale. For alderen har sat sine spor hos Henrik, og ægteskabet med Birgitte har set bedre dage. Med Frida på appen kan Henrik føle sig ung igen og nyde en opmærksomhed han ikke længere får fra Birgitte. Men hvad kan han tillade sig? Han betaler for begge, så hvorfor skulle han ikke få lov til at have Birgitte i køkkenet og Frida i sengen?
Sukkerpigen er en tragikomisk roman om sugardating, klasseskel, magtbalancer og hvor nemt en situation kan komme fuldstændig ud af kontrol.
E-bøger, Nyheder, RomanerSukkerpigen
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 132 x 185 mm
ISBN 9788776160876
116 sider / 199 kr.
Redaktion: Nicolai Christensen
Omslag: Helene Kirkegaard
Udk. 26. januar 2024
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.