Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs hofterne.

Stakkels små kettlebellbabyer, tænker fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune bagerposer.

Vi legede gemmeleg med verden er en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen, hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til katastrofer, der er større end hende selv.