Viller – min far er røver

DKK 199,00

Børneroman af Jesper Troelstrup

Udk. 24. juni 2020

11-årige Viller har et problematisk forhold til sin far, der er skilt fra moren, og som aldrig har tid til at overholde deres aftaler. I frustration over endnu en aflysning stikker Viller af. Ved et tilfælde kommer han op at køre med en maskeret og bevæbnet røver, som til hans store overraskelse viser sig at være hans altid fraværende, men højtelskede far. De ender i Nordsverige, hvor de møder en gangster, som faren står i gæld til. Gangsteren presser Viller ned i en faldefærdig og livsfarlig kalkmine for at hente en værdifuld taske. Svigter faren nu Viller igen?

Hvis du er tween, og dit livs værste mareridt endnu ikke er blevet til virkelighed, skal du ikke læse den her bog …

Viller – min far er røver
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788793938588
Udk. 24. juni 2020
Hæftet, 127 x 190 mm
166 sider / 199 kr
Redaktion: Olivia N. Nedergaard

Omslag: Karin Lindberg

Beskrivelse

Jesper Troelstrup_Viller – min far er røver

Jesper Troelstrup startede sin karriere med at læse film-videnskab på Københavns Universitet, men fandt studiet for teoretisk og kom til DR’s B&U-afdeling, hvor han som filminstruktør og manuskriptforfatter instruerede en lang række skelsættende TV-programmer til børn og unge, bl.a. serien Drengene fra Herlufholm.

Siden 2002 har han skrevet og instrueret en stribe fiktionsfilm, der alle har været med på nationale og internationale filmfestivaler. Jesper har altid haft et brændende hjerte for at fortælle historier til den yngre målgruppe. Den dramatiske fortællerstil kombineret med det skæve, skøre og direkte sprog fornægter sig ikke i forfatterens univers.

Viller – min far er røver er Jesper Troelstrups debutroman.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Viller – min far er røver”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...