Beskrivelse
Vibeke Marx, f. 1948, er uddannet fritidspædagog og debuterede i 1982 med Så længe du bor her. Siden har hun, foruden romaner og noveller, skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, fx: trilogien Mørkemøder, Bjerget brænder og Memory om livet og mystikken på et børnehjem, Speeder om en gruppe unges leg med døden og Maskerne om en bortførelse.
»Hun er både lykkelig, fordi det, hun så, var så smukt, og trist, fordi hun igen har ladet sig forsvinde ind i en verden, som ingen andre end hun selv forstår, det psykologen kalder, at hun flygter. Tilbage i atelieret går hun stille hen på sin plads og giver sig til at føre skitsen over på det store papir. Drengen er lige til venstre for hende, tæt på, mens resten af pladsen føles længere væk. Hun giver det hele en meget let og transparent baggrundsfarve og koncentrerer sig derefter om drengen, maler hans fængsel, ikke som en skarp firkant, kanterne er bløde, men uigennemtrængelige. Han kan godt gå et andet sted hen, men fængslet følger med. Hun ved nøjagtigt, hvordan han har det, tilsyneladende som andre og alligevel slet ikke.«
– Vibeke Marx, Neja for alvor
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.