Neja for alvor

DKK 249,00

Ungdomsroman af Vibeke Marx

* Udkommer 28/11

Neja og hendes mor kan ikke længere bo i Hennys lejlighed. I stedet må Neja bo sammen med Hennys barnebarn, som hun slet ikke kan leve op til. Hun føler det, som om der ikke er plads til hende i verden, men så bliver hun forelsket!

Heller ikke det er dog uden problemer. Hvordan skal hun for eksempel få sagt til sin kæreste, at hun ikke har råd til at tage med ham til en camp i Sverige? Hvordan skulle han kunne forstå, at en togbillet er et problem, når hans egne forældre bare sætter penge ind på rejsekortet?

Kun når Neja maler, er hun fuldkommen lykkelig, men bagefter er virkeligheden endnu sværere at sluge – hvis det altså ikke var for Rina, der deler ud af både sin frækhed og sin evne til at overleve.

Neja for alvor
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 135 x 210 mm
ISBN 9788793758728

Udgivelse: 28/11/2019
156 sider / 249 kr
Omslag: Karin Lindberg
Redaktion og sats: Rolf Skov Madsen

Kategorier: ,

Beskrivelse

Vibeke Marx_Neja for alvor

VIBEKE MARX, f. 1948, er uddannet fritidspædagog og debuterede i 1982 med Så længe du bor her. Siden har hun, foruden romaner og noveller, skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, f.eks.: trilogien Mørkemøder, Bjerget brænder og Memory om livet og mystikken på et børnehjem, Speeder om en gruppe unges leg med døden og Maskerne om en bortførelse.

Anmelderne om Neja og manden i tårnet (2017):

”Blandingen af humor og alvor er lykkedes til fulde.”
– Bognørden ♥♥♥♥♥

”Bogen fik mig, må jeg indrømme. Jeg kneb en tåre, mens jeg læste den, for de findes jo, de børn, som er udenfor og må klare sig på trods.”
– Dansk Bibliotekscenter, lektørudtalelse

Anmelderne om Neja og børnefængslet (2018):

“Romanen handler om fattigdom, venskab, kærlighed, overtro, sorg, depression, mobning. Marx har skabt et univers, der rummer alle disse problematikker – og det vel at mærke uden at overdrive, uden at overdramatisere eller miste realismen. Det er ganske få forundt, men Marx evner det til fulde.”
– Bognørden ♥♥♥♥♥

“Der er en let læst roman med masser af fantasi, sort realisme, håb og optimisme.”
– Bogvægten

“En vigtig fortsættelse af den første bog om Neja […] Velegnet som baggrund for fx opgaveskrivning på mellemtrin eller udskoling.”
– Dansk Bibliotekscenter, lektørudtalelse

“Hun er både lykkelig, fordi det, hun så, var så smukt, og trist, fordi hun igen har ladet sig forsvinde ind i en verden, som ingen andre end hun selv forstår, det psykologen kalder, at hun flygter. Tilbage i atelieret går hun stille hen på sin plads og giver sig til at føre skitsen over på det store papir. Drengen er lige til venstre for hende, tæt på, mens resten af pladsen føles længere væk. Hun giver det hele en meget let og transparent baggrundsfarve og koncentrerer sig derefter om drengen, maler hans fængsel, ikke som en skarp firkant, kanterne er bløde, men uigennemtrængelige. Han kan godt gå et andet sted hen, men fængslet følger med. Hun ved nøjagtigt, hvordan han har det, tilsyneladende som andre og alligevel slet ikke.”

– Vibeke Marx, Neja for alvor

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Neja for alvor”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...