Mens baggårdskattene forsvandt – historier fra Mændenes Hjem og Vesterbro

DKK 199,00

af Robert Olsen (i samarbejde med Merete Rostrup Fleischer) 

I kalejdoskopet Mens baggårdskattene forsvandt tager Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem gennem 18 år, os med til sit Vesterbro. Hils på Kongesønnen, Fuglen, den nærmest gennemsigtige Harry, Vesterbros sidste cowboy og mange andre skæbner, der alle har boet på ’drengehjemmet’ i Istedgade.

Mens baggårdskattene forsvandt er en kærlighedserklæring til Vesterbro; nu såvel som før baggårdskattene forsvandt.

»En meget vellykket samling fortællinger og samtidig et vidnesbyrd om den brydningstid, som forsorgskulturen har været igennem. Forfatteren udmærker sig ved at være en usentimental og nøgtern iagttager samt en venlig fortæller, som selv hos de svageste kan fremmane små glimt af livsevne.«
— Weekendavisen

»Underholdende og læseværdige fortællinger fortalt i et ligetil no-bullshit-agtigt sprog. Bogen er fyldt med tragiske historier, men midt i det tragiske dukker også humoren op. Robert Olsen har skrevet en lille, rå og meget underholdende kærlighedserklæring, hvor ‘Vesterbro-stemningen trænger godt og klart igennem.«
— Fyens Stiftstidende ⭐️⭐️⭐️⭐️

Mens baggårdskattene forsvandt
– historier fra Mændenes Hjem og Vesterbro
1. udgave, 4. oplag
ISBN 9788792999078
Udk. 20. oktober 2014
Hæftet, 122 x 190 mm
132 sider / 199 kr.
Redaktion: Marie Hauge Lykkegaard
Omslag: Sara Itkin

Beskrivelse

Robert Olsen_Mens baggårdskattene forsvandt

Foto: Jakob Boserup

Robert Olsen var forstander på Mændenes Hjem 1993-2011. Han er født i 1960, gift og har to voksne børn. Han arbejder i dag som forstander på Kofoeds Skole på Amager. Mens baggårdskattene forsvandt er Robert Olsens første bog, men han har tidligere bidraget til en række faglige bøger og tidsskrifter. Bogen er blevet til i samarbejde med Merete Rostrup Fleischer, italesat.dk.


En aften stod han foran mig bleg og tynd i en hospitalsundertrøje uden ærmer. Et iv-kateter stak ud ved kravebenet. Jeg rejste mig og spurgte, om han ikke var indlagt. ”Nej, ikke mere,” svarede han hurtigt, hvorefter han bad om at blive indskrevet. ”Men du kan jo ikke indskrives her med det iv-kateter hængende ud af kroppen. Der er jo stor fare for infektion,” insisterede jeg. Vilde vendte sig resolut, gik uden for Mændenes Hjem, hev kateteret ud af kroppen og stod få minutter efter foran mig igen: ”Så, nu kan jeg godt indskrives.”

— Robert Olsen, Mens baggårdskattene forsvandt 

Du kunne også være interesseret i...