Jæger

(14 kundeanmeldelser)

DKK 299,00

Spændingsroman af Walther Rebernik

I Københavns underverden er der aldrig fred. Alle vil have mere. Cash, sex, stoffer. Eller mere magt. Det er en verden af jægere.

En række makabre likvideringer ser ud til at være startskuddet til en krig om styret i Hovedstaden. Samtidig forsvinder den karismatiske Chefanklager Patrick Nordstad sporløst. Specialkonsulenten Hannah, som er eminent til at opfatte detaljer, som ingen ellers ser, sættes til at spore anklageren. Sagen er Hannahs helt store chance. Men Hannah graver dybere, end hun burde, og hendes undersøgelser sætter gang i en skæbnesvanger dominoeffekt. Snart må hun kæmpe for sit eget liv.

Jæger er en rå fortælling om forbrydelse og hævn – og om kærlighed, der opstår på de mest uventede steder. Handlingen starter i København, tager os til Sverige og ender i et blodigt opgør i Norditalien.

»Fremragende underholdning«
– Fyens Stiftidende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

»En bog der får en til at glemme alt om tid og sted … Levende og nærværende på en helt særlig måde«
– Bogfidusen.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

»Holder læseren fast, til sidste side er vendt«
– Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️

»Et pletskud af en debut«
– Krimifan.dk ❤️❤️❤️❤️❤️

»Formidabel actionmættet kriminalroman«
– Titlen.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

»Hæsblæsende brutal fortælling«
– Århus Stiftstidende ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

»Siderne vender sig selv i højt tempo«
– Krimisiden.dk

Jæger
1. udgave, 2. oplag
Hæftet, 142 x 220 mm
ISBN 9788793758650

Udk. 29 november 2019
372 sider / 299 kr
Redaktion: Jonas Knudsen
Omslag: Karin Lindberg

Kategorier: , ,

Beskrivelse

Walther Rebernik_Jæger

Foto: Flemming Leitorp/Leitorp + Vadskær

Walther Rebernik, født 1972, er advokat i en af Skandinaviens førende advokatfirmaer. Han er desuden mangeårig karateudøver. Bogen tager afsæt i netop kampsportsverdenen, som er en snitflade til underverdenen, men samtidig en institution med helt særlige principper om ære og respekt. Dette har givet Walther Rebernik en unik indsigt i en verden, som de færreste kender til. Jæger er Walther Reberniks skønlitterære debut.


“Hun så ham skrå over gaden. Hen til den sorte bil, de kendte så godt. Hun hadede synet af den. Det var en eller anden amerikanerbil. En muskelbil. Sort som døden med koldt krom. Han var henne ved bilen. Der lød et højt bip efterfuldt af den metalliske lyd af fire dørlåse, der gik op på samme tid. Han vendte sig om. Så på hende. Pegefingeren igen. Så en uventet ting. En skygge stod op bagved den store mand. Hun hørte et ord blive spyttet ud i natten: – Skyldig! En hurtig bevægelse. Den store mand tog sig til halsen. Sorte streger forlod ham i vold­somme ryk. Han gled ned over bilen. Fik vendt sig om. Lå på ryggen på køleren, mens han tog sig til halsen. Øjnene først vilde. Så sløve. Så forsvandt livet fra dem.”

– Walther Rebernik, Jæger

14 anmeldelser af Jæger

  1. Bent Nielsson

    Fantastisk! Tak for en super spændende bog! Sikke en jagttur! Hård, hæsblæsende og overraskende. Handlingen foregår i miljøer, man ikke kender og jeg skal love for, at man kommer vidt omkring. Jeg har ikke lyst til at slippe karaktererne igen. Kom i gang med to’ eren! Læs den.

  2. Henrik Melbye

    Nyskabende staccato-poesi, blandet med glimt af magisk realisme. Det humoristiske, usentimentale, barske og dog åndelige univers er tiltrækkende. Skiftende grin og gys holdt mig fanget fra start til slut!

  3. Mikkel Nielsson

    Jæger er en super spændende roman, der foregår i et hæsblæsende tempo, og som er fyldt med fed action, der er beskrevet meget levende. Bogen indeholder derudover et væld af forskellige interessante lokationer og hovedpersoner, som har helt særlige karakterer. Den er absolut værd at læse – eller værd at give som gave til en der elsker actionfyldte romaner!

  4. Anders

    Det er øretævernes .. ja ikke holdeplads, for der er ikke noget der står stille i den bog. Det er ikke en bog til hele juleferien…. for du kan ikke slippe den, når du er startet, så du klarer den på én dag. Faaaaantastisk

  5. Charlotte

    Som læser af femikrimier, var jeg lidt ængstelig over at skulle åbne den. Men efter åbningsscenen – med blowjob og en jernstang igennem tindingen – nærmest simultant, skete retfærdigheden jo fyldest… så jeg fortsatte. Det er jeg glad for. Den er virkelig god!!

  6. Brian Esbensen

    Der bliver lovet fuld fart og smæk for skillingen. Og det er bare om at holde fast.
    Så kunne man godt være bekymret, om historien vælter derudaf som en kønsløs ny Volbeat skive.
    Men ! Man får en dybde i persongalleriet og jeg følte mig fastholdt, som havde min gamle svend fat i nakken med sin store smedehånd.
    De mange spor i historien bindes sammen på snedig vis. Og selv de bi personer man havde afskrevet, melder sig ind i en overrumplende afslutning.
    Er egentlig mest begejstret over, hvordan personerne i bogen bliver malet. Jeg har været vildt underholdt.
    En pageturner som er svær, at lægge fra sig.
    Tak for en dyb krimi.!
    Ps. Venter stadig på en 2er.

  7. Nadja Rahr

    Det imponerende plot og de meget forskellige karakterer vikler sig ind i hinanden og skaber et særligt univers drevet frem af had, kærlighed, hævn og retfærdighed.
    En bog, der bygger på vold og menneskelig kulde og så alligevel giver plads til en kvindelig læser med håb og tro på menneskeheden.
    Glæder mig til 2’eren.

  8. Maja

    Super spændende og medrivende krimi, med et kig ind i Serbiske underverden.
    Glæder mig til at læse to’eren.

  9. Mortimer

    Medrivende og stærk fortælling med er super persongalleri. Tak for en stærk 1’er Walther. Jeg glæder mig til fortsættelsen.

  10. Kristian Ørtoft Geisler

    Super spændende og meget velskrevet krimi. Forfatteren, Walther Rebernik rammer i min verden en ekstrem interessant vinkel med sin helt skæve og meget spændende tilgang til at skrive.

  11. Johnny Pedersen

    Jeg læste bogen fredag aften/lørdag og jeg må stille mig op i køen af anmelder der roser bogen til skyerne. Den er velskrevet, underholdende og meget fængslende i måden den er bygget op på, man må simpelthen havde næste kapitel med for at styre sin lyst efter, hvad nu?
    Glæder mig til den næste bog 🙂

  12. Kim Emax

    Virkelig spændende bog! Køb den, men planlæg at læse den, for den er virkelig svær at lægge fra sig igen. Fantastisk debut, der lover godt for næste udgivelse.

  13. Elisabeth G.

    Plottet er både enormt spændende og overraskende, og læseren bliver draget ind i historien af de stærke karakterer. Særligt det vidt spændte persongalleri er fængende, da forfatteren, Walther Rebernik, på trods af stor forskellighed blandt karakterne, formår at skabe både forståelse og sympati for de enkelte personer. Indsigten i personernes baggrundshistorier er velskrevet og giver fortællingen dybde og nuance.

  14. Torben Sørensen

    Medrivende og super spændende krimi, der med detaljeret person og miljøbeskrivelser kommer vidt omkring. En filmatisering ligger lige til højrebenet.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...