Beskrivelse
Liselotte Michelsen, f. 1969, har en baggrund som journalist og redaktør og har været med til at skrive en række fagbøger, blandt andre Gyldendals Danske Filmguide (1998), Fotografens Øje (2009) og Gyldendals Filmleksikon (2010).
Isfald er hendes skønlitterære debut. Hun har selv rejst i Andesbjergene og Arktis og erfaringer med de miljøer, som bogens handling udspiller sig i.
“Erik stopper op og ser sig tilbage over skulderen. Den lave sol tegner lange skygger og får konturerne i landskabet til at træde tydeligt frem. Monica, der går en snes meter bag ham, lyser farvestrålende mod den hvide baggrund. Aftensolen giver hendes røde jakke og gule bukser en varm glød. Selv om hun er lille midt i de vældige, sneklædte omgivelser, er det hende, som fanger øjet.”
— ISFALD
Inge Bidstrup –
Spændende og interessant bog. Kan virkelig anbefales. Drømmer om is og sne efter at have læst den.
Politiken –
“Liselotte Michelsen debuterer med en fin roman om to mennesker, der på en tur i det arktiske Svalbard både udfordres af den benhårde natur og deres egne psykiske sprækker”
Fyens Stifttidende –
“Romanen udvikler sig til himmelske højder, efterhånden som handlingen skrider frem. Den er skrevet i et utroligt smukt sprog, flot og poetisk fortalt, til tider som et helstøbt digt. Personerne kommer så tæt på, at man kan fornemme deres åndedræt, deres uro, deres medmenneskelighed. Dette er ganske enkelt en smuk bog, helstøbt, velstøbt og ikke mindst velfortalt.”
Anne Karen Ursø –
En spændende bog om relationers (vild)veje, og intensiteten stiger mens hovedpersonerne begiver sig ud i Svalbards is og sne. Læs den!