Beskrivelse
Maria Frantzen Sanko, f. 1982, er folkeskolelærer og bor i Sverige med sin mand og sin søn og to bonussønner. Hovedspring forbudt er hendes debut.
I begyndelsen var Ordet.
Og alting startede med Ordet.
Eller også sluttede alting med Ordet.
Efterhånden er Simon ikke helt sikker på,
hvordan det hænger sammen.
Men i hvert fald har Ordet boet hos Simon og hans familie i over tre måneder nu.
Ordet hænger i sofaen og smider sine lange, tynde tændstiksben op i mors skinnende blå puder.
Ordet sidder med ved bordet, for bordenden,
som om det altid har siddet der.
Under lyset fra den PH-lampe, der stråler, fordi mor støver den af hver torsdag.
Far synker lidt ekstra sammen i skuldrene for hver dag, Ordet spiser med. Han stikker til sin mad, kører den rundt og rundt på tallerkenen.
Simons lillebror, Lauge, bemærker ikke noget, for han har altid sin mobil med ved bordet.
Det er ellers forbudt, men mor holdt op med at beklage sig over det, da Ordet flyttede ind.
Der er ikke nogen i deres familie, der nævner Ordet.
Hvis man ignorerer det, kan det være, det forsvinder
af sig selv.
– Hovedspring forbudt
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.