Beskrivelse
Anna Line Søgaard, f. 1989, er opvokset omkring Esbjerg og uddannet psykolog. Hun har tidligere fået udgivet en håndfuld noveller, heriblandt ”Dødsdom” i novellesamlingen Skærm og ”Jeg fylder også” i YA-novellesamlingen Før vi forsvinder. Hjertevedhæng er hendes debutroman.
“Jeg mærkede et jag af smerte langs venstre kæbe, og så reagerede mine øjne med deres sædvanlige melodrama. Det var, som om de absolut skulle gøre alting til en katastrofe – en dans på kanten af afgrunden. Et spørgsmål om liv og død. Jeg vidste, at tårerne ikke kun skyldtes slaget. De skyldtes også alt det andet. Menneskerne, nervøsiteten, de drivvåde sko, at Oscar og Nicoline havde brændt mig af igen, at jeg ikke kunne finde ud af at forsvare mig selv, at jeg skulle i skole på mandag, at mine forældre var idioter, og at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv, eller hvad jeg ville med mit liv. I alle tilfælde tog den ene tåre den anden, og min maske begyndte at krakelere, sådan helt bogstaveligt.”
Anna Line Søgaard, Hjertevedhæng
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.