Beskrivelse
Foto: Lone Riisager
Ilja Wechselmann er født i Stockholm i 1944 som barn af jødiske flygtninge og er cand.mag. fra Københavns Universitet i samfundsfag og historie. Dertil er han uddannet forskningsbibliotekar og har i flere år forsket og undervist ved danske, canadiske og tyske universiteter. Som slutstilling arbejdede han fem år som gymnasielærer ved Duborgskolen for det danske mindretal i Flensborg, inden han gik på pension. Han er for tiden bosat både i Sønderborg og i det hus i marsken, hvor materialet til denne bog er fundet.
Frankfurt 1963
Nede ved floden fandt vi ro på et konditori. Bestilte kaffe og tærte til begge. Det første Gisela sagde, var overraskende.
“Det er ikke underligt, at Frankfurt har Tysklands fineste dukkehusmuseum.”
“Hvad mener du? Det er da ikke ligefrem dukkehuse, vi lige er gået forbi?”
“Fordi byen var hovedstad i den amerikanske zone, ændrede bybilledet sig. Nu får byens indbyggere et tilbud om eller bliver tvunget til at blive amerikanske oven i hovedet. Du ved, at Frankfurt am Main er ved at få sit eget ’Mainhattan’? Det er den måde, amerikanske virksomheder koncentrerer magt, finanser og Geschäft på. Har du for eksempel nogensinde set en skyline i nogen tysk by? En by, hvor husene rager op over kirketårnene? En by hvor Business er mere højtragende end religion?
“Nej. Men hvad har det med et dukkehusmuseum at gøre?”
“Jo, for de klassiske, tyske bygninger bliver som dukkehuse til sammenligning. Afbildningen af de gamle, tyske, borgerlige værdier bliver forvist til et museum for dukker i gammeldags omgivelser. Du har måske aldrig set udstillingen?”
— Ilja Wechselmann, Fængsler
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.