Beskrivelse
Kirsten Wandahl er lærer og skriver for børn, unge og voksne samt for læsere med
læseudfordringer. Engleløgnen er hendes anden bog for børn og unge.
“Min krop følger med Clara hen mod stolerækken, hvor vi skal sidde sammen med de andre piger, der ikke er så høje. De tre midterste stole er tomme. Det har altid været vores pladser. Hvis alting var normalt, ville jeg sidde på den ene side af Rebekka, Clara ville sidde på den anden, og så ville Noah stå bag ved, sikkert ved siden af Jonas og Lærke, der er ret høj. Noah ville lægge en hånd på Claras skulder og en hånd på min, sådan at Rebekka ligesom var vores centrum.
…
Det rammer pludseligt. Ligesom når understrømmen trækker i én ude ved stranden, jeg får gåsehud,og min puls ræser derudad. Duften af Rebekka invaderer min næse og får mine næsebor til at udvide sig. Men det kan jo ikke passe. Så længe kan nogens duft ikke blive hængende, vel?”
– Kirsten Wandahl, Engleløgnen
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.