Den sidste olie

DKK 299,00

Tredje roman i serien om Marcelo Krankl. En historie om gråzonen mellem idealisme og terrorisme. Et møde med Grønland og dets gribende natur. Et geostrategisk spil om den sidste olie.

Varekategori:

Beskrivelse

Den sidste olie forside

Den sidste olie
Rune Stefansson 

Om bogen:
Om få årtier slipper verdens olie op. I Arktis er kampen om ressourcerne i gang – på liv og død. Greenpeaces videojournalist Vicky von der Pahlen bortføres og holdes fastlænket i en uhumsk og utæt hytte et ukendt sted i Grønland. 

En israelsk milliardær med skjulte interesser sender Marcelo Krankl til Nuuk for at finde Vicky, inden hun dør af mishandling og kulde. Samtidig vil den yderligtgående miljøgruppe Ocean Action kapre verdens opmærksomhed ved at blokere skruen på en olietanker i et farvand fyldt af isbjerge. 

En historie om gråzonen mellem idealisme og terrorisme. Et møde med Grønland og dets gribende natur. Et geostrategisk spil om den sidste olie. 

Marcelo Krankl er en hårdtslående, dameglad, dansk privatopdager med latinamerikansk baggrund, kendt fra de to stærkt roste krimier Blockbuster og Baby Rasta. Seriens bind kan læses uafhængigt af hinanden. Se mere på Krankl.dk.

Om forfatteren:
Rune Stefansson (født 1971) romandebuterede på Byens Forlag i 2011 med den stærkt roste krimi Blockbuster, Han er cand.mag. i litteraturvidenskab og har skrevet essays og artikler i en lang række aviser, tidsskrifter og webmedier. Desuden er han forfatter til bogen Sydamerikas sjæl – reportage og interview (Tiderne Skifter, 1998).

Politiken om Baby Rasta:
“Når først Rune Stefanssons hårdtslående chilenskdanske machodetektiv Marcelo Krankl går i lag med den korrupte storpolitik, vender siderne sig selv. (…) Slug bogen!”

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Den sidste olie”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...