Beskrivelse
ARNE WOYTHAL, f. 1958, debuterede som forfatter med De Dræbtes Advokat i 2016. Han arbejder til daglig som kriminalassistent i Københavns Vestegns Politis afdeling for Personfarlig Kriminalitet og blev ansat i politiet i 1981. Han har derfor i mere end 20 år beskæftiget sig med drabsefterforskning og har desuden været udsendt for Rigspolitiet til Afghanistan, Irak, Kosovo, Libanon samt en lang række lande i Afrika. Herudover er Arne Woythal en populær foredragsholder.
“Var han blevet kynisk? Det var ikke første gang, hun havde nævnt det. Kynisme forbandt han med råhed og hensynsløshed. Det syntes han ikke passede på ham, men havde man altid det rette blik på sig selv? Var det en forandring, man selv ville få øje på? Var det netop ikke, når friske øjne kom og så en udefra, at det blev blotlagt? Nu havde han i årevis arbejdet sammen med Asger. De var nærmest vokset sammen til en enhed. Samme udgangspunkt, samme politimæssige baggrund, begge mænd. Nu sad hun her med sin kvindelige intuition, sin iranske baggrund og sit friske syn på det hele. Måske var han ved at blive kynisk. Det brød han sig ikke om at tænke på.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.