Beskrivelse
Foto: Preben Lorentzen
Mikkel Stolt, f. 1965, har siden 1994 lavet både DR-dokumentarer og en række ofte personlige dokumentar- og kortfilm i firmaet Fenris Film & Multimedia ApS, som han er medejer af. Bl.a. blev dokumentarfantasien i spillefilmslængde Min avatar og mig (2011) vist på tv og festivaler over hele verden. Sideløbende har han skrevet både faglitteratur, essays og fiktion. Hans romandebut var den delvist selvbiografiske Bacon i bagagen (2014).
Claus havde i løbet af sommeren brugt meget tid på at betragte katten, og selvom han godt vidste, at han i hvert fald ikke var en hundeperson, så havde han ikke vidst, at han vel nærmest var at regne for et kattemenneske. Man er vel ikke enten det ene eller det andet, tænkte han. Mette vidste jo godt, hvad hun var, og hun kunne godt finde på at drille Claus. ”Du er jo selv en kat, kære,” sagde hun, ”du kan godt lide at sidde og ligge varme steder, hvorfra du kan overskue området. Du er god til at gøre dig det behageligt.” Det var muligvis rigtigt, tænkte Claus, og selvom han vidste, at han primært var god til det, fordi det var absolut nødvendigt i forhold til alt det i livet, der ikke var behageligt, så accepterede han karakteristikken.
Uddrag fra Åndssvage ozelot
For højopløsningsbilleder se PR-sektionen
Thomas Færgeman –
Jeg er lige blevet færdig med “Åndssvage Ozelot”, og jeg må sige, at jeg er imponeret. Claus og Mette folder sig mere og mere ud i romanen. Han fra en småirriterende, lidt for sarkastisk, selvcentreret og falleret skabsakademiker til et rigt facetteret, morsomt, uhøjtideligt, solidarisk og meget kærligt menneske. Hun fra en lille, kedelig frøken Perfekt til en tænksom, varm, smuk, fornuftig, sjov og frem for alt gavmild kvinde. Genkendelsen er stor for os midt i 50’erne og afslutningen er gåsehudsfremkaldende rørende. Fandeme godt gået!!!