UNIFORMER af debuterende Sine Lysdahl er vrede digte om autoriteter. Om dem, der påtager sig rollen som ’uddannende’. Om dem, der frasiger sig ansvaret. Og dem, der bliver institutionernes dannelses-projekter.

blod

i mudder og møg kravler min krop
videre og hold nu kæft
lad vær med at skabe dig
tror du at jeg har ondt
af dig
fordi du ikke har en pik
vis du er en mand
kommende                     befalingsmand
med hår på brystet
og hvad fanden er nu det
har du medbragt
tamponer
falder ud af min lomme
du kommer til at bløde ihjel
før du bliver skudt
som den første
i rækken
hvis du ikke vil kneppe mig
må du dø først
et metalkors uden hæder på en kiste
mudderet er blevet sort
skaller af is
på min uniform
jeg bløder          igennem undertøj
men mærker ikke
noget mere
ser ikke
tomme ansigter            mimik
overlever jeg

et blodbad