
Slagskygger
Erik, en ung dansk søløjtnant, sejler til det krigshærgede Kiel for at stryge miner i tiden lige efter Anden Verdenskrig. Han har et etableret liv hjemme i Danmark med sin kæreste Anne-Grete, men da han møder den tyske sygeplejerske Maria, ændrer alt sig. Midt i ruinerne vokser en forbudt kærlighed frem – mellem to mennesker, der burde være fjender.
For krigen er ikke slut, den kaster skygger over bevidsthed, krop og sjæl – hvilke hemmeligheder bærer Erik og Maria hver især med sig?
Slagskygger er en efterkrigstidsroman om kærlighed, skyld og ansvar. Romanen udforsker, hvordan mennesker på hver sin side af konflikten bærer videre på krigens erfaringer.
Nyheder, Romaner
Slagskygger
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 140 x 220 mm
ISBN 9788776162955
320 sider / 299 kr
Redaktion: Leah Dyrberg
Omslag: Leah Dyrberg
Udk. 11. februar 2026
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Martin Petersen, f. 1950, er læreruddannet, men har siden 1998 arbejdet som fuldtidsforfatter. Han debuterede i 1987 med en digtsamling og har siden især skrevet romaner for unge og voksne. Ungdomsromanerne Med ilden i ryggen og Exit Sugartown har modtaget priser i Danmark og Tyskland. Voksenromanerne har ofte historiske motiver, f.eks. Indtoget i Kautokeino (2004), Kongen der sendte paven en fugl (2008), Stenansigter (2014) og Amerikas lyksalighed (2019).
Læs mere på forfatterens hjemmeside.
Foto: Pia Sørensen





