
Retfærdighedens pris
En kendt tv-journalist. En politiker. En teaterdirektør. Alle døde. Og alle med en fortid, der nægter at dø.
Som nyansat i Drabsafdelingen kastes Laura Ravnsborg direkte ind i en opsigtsvækkende sag, da en tidligere tv-journalist bliver fundet død under mystiske omstændigheder. Snart bliver endnu en prominent person, en tidligere minister, dræbt i et motionscenter i Nordhavn, og presset på Laura vokser. Hun søger støtte hos journalisten Helena Molbech, men så begynder Helena at modtage truende beskeder fra en ukendt stalker.
Da en tidligere teaterdirektør også bliver myrdet, aner Laura en sammenhæng mellem de tre ofre. Hvis hun har ret, er en seriemorder på spil, og hun er klar over, at hun må lægge en plan for at forhindre, at der kommer nye ofre til.
Retfærdighedens pris er andet bind i serien om politibetjent Laura Ravnsborg i en intens krimi om hævn, magt og faren ved at søge sandheden.
Krimier, Nyheder
Retfærdighedens pris
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 137 x 210 mm
ISBN 9788776162795
328 sider / 299 kr
Omslag: Helene Kirkegaard
Redaktion: Helene Kirkegaard
Udk. 27. oktober 2025
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Arne Woythal er forfatter og foredragsholder. Han er tidligere politimand og var drabsefterforsker i mere end 25 år.
Han debuterede i 2016 med De dræbtes advokat. Siden er det blevet til yderligere seks kriminalromaner, kendetegnet ved deres realistiske beskrivelse af politiets opklaringsarbejde, en nonfiction-bog om en dansk krigssejler i allieret tjeneste under Anden Verdenskrig samt to erindringsbøger om hans tid i politiet, hvor han blandt andet var udsendt til Helmand-provinsen i Afghanistan ad to omgange.
Læs mere på Arne Woythals hjemmeside.





