Jeg ser dig_Anne-Mette Sohn Jensen

Jeg ser dig

kr. 259,00

Forestil dig, at hele dit liv er planlagt fra vugge til grav. Allerede som 12-årig får du præsenteret dit fremtidige studie og job, hvem du skal giftes med, hvor du skal bo og dit gravsted. Et liv i stramt styrede rammer. Sådan er det i landet Kelind, hvor Josinda vokser op. Hendes far, Philip, er kansler og hjernen bag det kontrollerede samfund. Han styrer landet og Josinda med hård hånd. Han er overbevist om, at effektiviteten stiger, når alle ved præcis, hvad de skal. Og når fejltagelser kan medføre deportation.

Josinda er 18 år og særligt udvalgt til at studere genetik på universitetet. Udefra set er hun perfekt på alle måder. Men inderst inde er hun i tvivl om, hvem hun er, og hvad hun kan. Et uheld på en løbetur bliver starten på afsløringen af en stor hemmelighed, og hendes liv bliver aldrig mere det samme. Hun begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin fars projekt, og hun begynder at forstå, at alt ikke er, som det ser ud på overfladen.

Jeg ser dig er en fortælling om at finde sig selv, når alt pludselig viser sig at være anderledes, end man troede.

Hun overser fuldstændig grenen, da hun drejer skarpt for at fortsætte sin rute i det udfordrende terræn. Som en pisk rammer den hende i højre øje med en kraft, der føles, som om øjet nærmest bliver flået ud af hovedet på hende. Hun stopper op, mærker sin høje puls blande sig med adrenalin og frygt. Det sortner for hendes øjne, og hun kan et øjeblik intet se. Fra det øje, hvor grenen har ramt, føles det, som om der løber væske ud. Tårer? Blod? Eller er der gået hul på øjet? Smerten er skarp, som intet andet hun har prøvet.

,
Jeg ser dig_Anne-Mette Sohn Jensen

Jeg ser dig
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 142 x 220 mm
ISBN 9788793758926

Udgivelsesdato: 16-12-2019
340 sider / 259 kr
Redaktion: Mathias Stensig Kristensen
Omslag: Karin Lindberg

Jeg ser dig kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Jeg ser dig kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.

Læserne mener ...

Der er ingen læseranmeldelser endnu.

Jeg ser dig_Anne-Mette Sohn Jensen

Om forfatteren


Anne-Mette Sohn Jensen (f. 1973) er uddannet pædagog og cand.pæd. i pædagogisk psykologi og arbejder som selvstændig kursusleder, foredragsholder, sangerinde og forfatter. Hun er gift og mor til to voksne børn.

Anes kald er Anne-Mette Sohn Jensens anden skønlitterære udgivelse. Tidligere har hun udgivet ungdomsromanen Jeg ser dig (2019) og fagbøgerne Dit sensitive barn – en guide til en bedre hverdag (2018), Arousal & Compassion – når der er brug for en specialpædagogisk indsats (2021) samt senest Omsorgstræthed – syv forebyggende principper (2022).

Læse mere på forfatterens egen hjemmeside.

Måske er du også interesseret i ...

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.