Herbert Plint havde mange drømme. 

At blive ansat på Bøgehøj Rådhus var ikke én af dem. Hans nyligt tillærte fokus på koncepter og indsatser sender ham ud på en brakmark af meningsløshed. Hans kolleger er alle ihærdige, men ved tilsyneladende ikke rigtig, hvad kerne­opgaven er. Samtidig sker der flere “faldulykker” på rådhuset, som bliver tiet ihjel.

Etage 4 ½ er en satirisk skildring af bureaukratiets hamsterhjul. Meningen har for længst forladt bygningen, men systemerne fortsætter i den skiferbeklædte kommunale instans. Herberts længsel efter frihed hentes i lakuner af dagdrømmeri, på toilettet i kælderen og på den halve etage, mens hverdagens formålsløse trummerum fortsætter.