Den dag Bitte blev bæredygtig_Mette Reinhardt Jakobsen
Hjem > Shop > Den dag Bitte blev bæredygtig

Den dag Bitte blev bæredygtig

Af
DKK 199,00, ,

Beskrivelse


Det er den varmeste juli nogensinde. Verden brænder. Bitte sidder i sin have og sveder. Hun synes, at nogen burde gøre noget for klimaet. Måske især hendes nabo. Bitte beslutter sig for at begynde med sig selv. De gode intentioner løber løbsk, og det går hårdt ud over Bittes omgivelser.

Den dag Bitte blev bæredygtig er en lille roman om et menneskes store forsøg på at gøre alting rigtigt i kampen mod klimaforandringerne.

Anmelderne om No. 54 (2018)

»En fin lille bog som fortjener stor opmærksomhed.«
– Bogrummet ⭐️⭐️⭐️⭐️

»Velfortalt, tragikomisk, stram og skæv – som når franske film er bedst«
– Bausagerbooks

»En let lille sag, der fanger opmærksomheden med sine korte og samtidig skarpe og af og til barokke parisiske billeder.«
– Litteratursiden

»Skrevet på en måde, jeg sjældent har set. Hver enkelt side er som et kapitel i sig selv. Helt uden overflødige detaljer.«
– Dinboganmelder ⭐️⭐️⭐️⭐️

Mickail K skriver på bilen. ’35000 kontant og jeg henter i morgen. Det er til min søster.’ Bittes hænder ryster ikke, da hun hurtigt svarer tilbage, at prisen skam er fast. Hun går også ind under ’Rediger annonce’ og tilføjer øverst i teksten: ’Fast pris. Kun seriøse bud. Pengene går til køb af regnskov.’ Hun lukker computeren og trækker stikket ud af væggen. Det er midt på dagen, og Bitte sveder i sin stue. Gennem havedøren hører hun, hvordan frokostglade stemmer stimler sammen på den anden side af raftehegnet. Nogen råber dybt, at nu, nu skal de satme se løjer, og så er der noget, der knitrer, og en kvinde, der hviner, mens en blå stikflamme skyder op over hegnet, op mod alt det skyfri. Det er, som om en tung kugle triller frem og omhyggeligt lægger sig til rette i Bittes frontallap.

Den dag Bitte blev bæredygtig
1. udgave, 1. oplag
Hæftet, 127 x 200 mm
ISBN 9788793938373

Udk. 7. april 2020
121 sider / 199 kr
Redaktion: Jonas Knudsen
Omslag: Karin Lindberg

Den dag Bitte blev bæredygtig kan købes som e-bog via linket her:
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Den dag Bitte blev bæredygtig kan købes som lydbog via linket her:
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Den dag Bitte blev bæredygtig_Mette Reinhardt Jakobsen

Anmeldelser

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Mette Reinhardt Jakobsen_Den dag Bitte blev bæredygtig

Om forfatteren


Mette Reinhardt Jakobsen, f. 1972, Aarhus. Den dag Bitte blev bæredygtig er hendes fjerde roman. Tidligere er udkommet Farmerhjerte (2014), Vil ikke forstyrres (2017) samt No. 54 (2018).

Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.