
Anine og Vildmosen – Ugift mor i tørvenes tid
Lad os spole tiden tilbage til slutningen af 1800-tallet.
Anine – en usædvanlig kvinde af sin tid – er ugift mor, men hun køber jord og bygger hus i Lille Vildmose ved Limfjorden i 1896. En tid, hvor naturen sætter vilkårene, og lokalsamfundet spiller en afgørende rolle for små husstandes levevilkår. Dog er det også en tid præget af forandring, industrialiseringens komme samt kvindens langsomme vej til selvstændighed.
Den gigantiske Lille Vildmose er ved at miste sin vildskab. Dræning og udgravning af tørv til et stigende brændselsforbrug truer højmosen.
I denne biografi dykkes der ned i Anines liv gennem historiske kilder og levende fiktionsstykker. Der tegnes et billede af højmosens natur og den tilstand, datidens tørvegravning har efterladt den i nu.
Nyheder, Temabøger
Anine og Vildmosen – Ugift mor i tørvenes tid
1. udgave, 1. oplag
ISBN 9788776162788
Hardback, 160 x 220 mm
156 sider / 279 kr
Redaktion: Aida Marie Friis
Omslag: Anne-Esme Kierby Petersen & Helene Kirkegaard
Illustrationer: Anne-Esme Kierby Petersen
Udk. 3. november 2025
Link
E-bogen kan desuden streames på diverse platforme.
Link
Lydbogen kan desuden streames på diverse platforme.
Læserne mener ...
Om forfatteren
Naturen har altid været Gry Winsløws legeplads, fantasien og sproget hendes legekammerater. Hun er uddannet antropolog og har i en årrække været optaget af biodiversitetskrisen, som har sat sit aftryk i hendes seneste udgivelser.
I 2020 udgav Vildmoseforeningen Grys essay Paraplymosen og mennesket som et hæfte til medlemmerne, smukt illustreret af Keld Ejsing-Duun. Siden har hun arbejdet på en biografi om en kvinde, en ugift mor, som grundlagde et husmandssted i Lille Vildmose. Ikke et hvilket som helst husmandssted. Her bor Gry nemlig selv.
Anine og Vildmosen – Ugift mor i tørvenes tid udkommer på Byens Forlag i efteråret 2025.
Gry Winsløw har tidligere udgivet romanen Gezi Børnene i 2023 og ungdomsromanen Exit Eritrea i 2017.






