Mød forfatter Louise Rams på efterårsturne

3. august 2022

Der er rift om forfatter Louise Rams, der i april udgav sin debutroman, En dag med gode hensigter.

Til efteråret tager hun en regulær turné blandt boghandlere i det nordjyske, hvor man har mulighed for at få en snak og en signatur af forfatteren.

I den foreløbige plan tager Louise Rams forbi fire boghandlere for at møde læserne.

En stor del af bogens handling foregår i Tårs i Nordjylland, hvor en pige vokser op i en familie med en dominerende moderfigur. Forholdet til moren fylder utrolig meget, jagten på morens anerkendelse, fylder utrolig meget, selv da pigen er blevet voksen og er flyttet fra den lille nordjyske by.

Mange læsere har kunnet genkende familiedynamikkerne og portrættet, som bogen også byder på, af et nordjysk landsbysamfund i 1980'erne. Således er En dag med gode hensigter netop udkommet i andet oplag.

Du kan møde forfatteren og købe en signeret bog her:

  • 26. august, Hirtshals Bog & Idé, kl. 15-16
  • 3. september, Bog & Idé Metropol, kl. 13-14
  • 10. september, Frederikshavn, BOGhandleren, kl. 11-12
  • 5. november, Hjørring, BOGhandleren, kl. 11-12
Indkøbskurv
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 15 % rabat på dit næste køb i vores webshop. Vi sender dig ikke mere end én mail om måneden, og du får som abonnent nyheder, indblik og gode tilbud.